Om Denice Klarskov


To find all my links to all content, pages, movies, and more - please visit my Linktree


Om mig  – Min rejse gennem en branche i forandring

Jeg startede ikke min karriere med en stor forretningsplan eller en strategi om at bygge et firma. Jeg startede, fordi jeg elskede film – og fordi jeg havde en stærk vision om, at voksenfilm kunne være mere end sommerhus-porno, kedelige visuelle udtryk og dårlig acting. De kunne være æstetiske, dedikerede produktioner med respekt for håndværket og menneskene foran og bag kameraet. Om ikke andet bare have en lidt højere produktionsværdi. Man vil jo så meget, når man starter – men man må tage én ting ad gangen.

Jeg havde ingen bagland, ingen investorer og ingen store planer – kun en enorm lyst til at skabe noget, der kunne løfte standarden. Det blev hurtigt tydeligt for mig, at det krævede meget mere end bare passion. Det krævede erfaring, netværk, forståelse for hele maskineriet bag en produktion – og ikke mindst penge.

Derfor tog jeg et bevidst valg: Hvis jeg virkelig ville ændre noget, måtte jeg starte fra bunden og bygge det op selv. Det blev starten på DK Production, som jeg grundlagde i 2004 – ikke fordi jeg havde svarene på alt, men fordi jeg havde modet til at prøve.

Allerede året efter sad jeg på et fly til Los Angeles – 18 år gammel, alene, spændt og med en klar plan: Jeg ville lære alt, jeg kunne, fra dem der gjorde det bedst.

Fra drøm til virkelighed

Los Angeles blev mit professionelle udgangspunkt, mens København forblev min base. Derfra arbejdede jeg i hele verden – fra USA og Japan til Frankrig, Italien og Spanien – og jeg samarbejdede med nogle af branchens mest anerkendte producenter, som Vivid, Hustler, Penthouse, Red Light District, Bluebird Films, Private, Adam & Eve, Wicked Pictures, Ninn Worx og mange flere.

Det var år fyldt med udvikling og hårdt arbejde. Jeg stod foran kameraet på alt fra små nicheproduktioner til store internationale filmsets og lærte, hvordan det føles, når en produktion bliver skabt med respekt, vision og professionalisme.

I løbet af denne periode blev jeg også nomineret til flere priser – blandt andet Starlet of the Year ved CAVR Awards i 2005 samt nomineringer til både XRCO Awards (2008) og AVN Awards (2010). Det var ikke mine egne film, der blev nomineret, men produktioner, jeg deltog i – og det var en vigtig bekræftelse på, at min vision om at skabe æstetisk og professionel voksenfilm ikke bare var en drøm, men noget, jeg faktisk lykkedes med at være en del af.

Flere veje til målet

Rejsen bød også på udfordringer. Der var perioder, hvor jeg måtte sætte produktionerne på pause for at tjene penge andre steder for at holde drømmen i live. Jeg turnerede rundt i USA på stripklubber, lavede FEATURED shows og solgte merchandise – dengang ofte som polaroidbilleder efter et show, en lapdance eller en optræden.

Hjemme i Danmark arbejdede jeg sideløbende på en idé, der dengang virkede næsten utopisk: En platform, hvor vi kunne distribuere vores eget indhold – og på sigt også andres. Men streaming var stadig nyt, dyrt og teknisk udfordrende.

Jeg eksperimenterede med forskellige online-løsninger og tidlige live-chatfunktioner – det, man dengang kaldte “webcam-tjenester.” De var hverken perfekte eller særlig succesfulde, men jeg elskede idéen om at kunne tale direkte med mine fans live. Og netop dér blev fundamentet for noget langt større lagt: idéen til DK Webcam.

Fra idé til virkelighed: DK Webcam

I 2008 blev idéen til virkelighed. DK Webcam så dagens lys som en del af DK Production – og tanken var enkel: At give modeller mulighed for at arbejde hjemmefra, eje deres eget indhold og tjene penge på det.

I starten tilbød platformen både livechat og optagede shows – og dengang var det endda muligt at filme en hel film direkte via sit webcam. Den funktion er i dag blevet erstattet af vores Video Upload-sektion, som uden tvivl er Danmarks største katalog af nyere dansk voksenindhold – både amatør og professionelt.

Hertil kommer et omfattende katalog af eksklusivt online-indhold, som aldrig er blevet udgivet på DVD, men som stadig bliver set af millioner af fans verden over.


Bag kameraet – og nye projekter

De seneste år har jeg primært arbejdet bag kameraet – i drift, udvikling og strategisk opbygning af vores forretning. Men jeg er stadig aktiv foran kameraet og har for nyligt indspillet en række nye film, som du kan finde på min DK Webcam-profil. Jeg filmer ofte sammen med mine fantastiske kollegaer og mange af de modeller, der er en del af vores platform. Samtidig har jeg brugt meget tid på at genstarte et af vores tidligste projekter:

DK Talents
– et netværk for modeller, som jeg startede helt tilbage ved DK Productions begyndelse.

Idéen dengang var at samle de få modeller, der eksisterede, så vi sammen kunne skabe muligheder og flere jobs. Branchen var ikke klar dengang – men i dag er situationen en helt anden. Modeller er ikke længere kun performere, men også producenter, marketingfolk og iværksættere. Netværkstanken giver derfor mening som aldrig før.

DK Talents fungerer i dag som et professionelt fællesskab, hvor modeller støtter hinanden. Det er også her, vi vil udvikle management, booking og eksklusiv repræsentation for vores største profiler. På DK Talents finder du interviews, insider-historier og vores særlige fotoserie FEATURED, hvor jeg dokumenterer en dag sammen med en model – i billeder og i samtale.


DK Production, det oprindelige brand,   står i dag bag alle mine egne film og produktioner – herunder alle Denice Klarskov-produktioner og størstedelen af de film, der udgives på mine dobbeltprofiler DKWebcam.dk.

Platformen rummer dog meget mere end det. Mange af modellerne producerer deres eget indhold helt selvstændigt, mens DK Production udelukkende står for produktionen af vores egne titler samt udvalgte samarbejder. Vi fungerer samtidig som distributør og teknisk leverandør af platformen, så deres indhold kan udgives under trygge og professionelle rammer.

Butikken – og hele universet omkring

Fra vores kontor i Lundby driver vi også DK Butik – en niche sexshop med alt, hvad der hører hjemme i en moderne adult-livsstil. Her finder du ikke kun sexlegetøj og accessories, men også cams, mikrofoner, lys, kabler og andet udstyr til contentproduktion. Det er den officielle gift shop for DKWebcam.dk og et sted, hvor modeller kan oprette og dele deres ønskelister med fans.


En branche i bevægelse – og en rejse, der fortsætter

I dag – efter mere end 20 år i branchen – har jeg skabt det, jeg i sin tid kun drømte om:
Et professionelt produktionsselskab, en stærk platform, et voksende netværk og en forretning, der både støtter og løfter dem, der arbejder i branchen.

Men vigtigst af alt: Jeg har aldrig mistet kærligheden til håndværket.
Jeg tror stadig på æstetik, dedikation og respekt – og jeg tror stadig på, at voksenfilm kan være meget mere, end mange tror.

Min rejse er langt fra slut. Faktisk føles det som om, den først lige er begyndt.